Om Fritidspas
Fritidspas er et projekt i Morsø Kommune, der er finansieret
af Socialministeriets satspuljemidler. Projektet, der er organiseret i Ungdomsskolen
(se mere om Ungdomsskolen og dets tilbud her), løber over en periode på 4 år
fra oktober 2010 til oktober 2014. På landsplan kører projektet i 23 kommuner,
hvoraf Morsø Kommune er en af kommunerne. Projektet er et led i kommunens
overordnede vision for den koordinerende indsats overfor udsatte børn og unge,
hvor det blandt andet hedder:
- Den, der ser, agerer
- Alle børn og unge er en del af et positivt fællesskab
Med Fritidspas – Stærk Fritid vil vi understøtte realiseringen af denne vision, da
”Forskning viser, at integrationen i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn
kan medvirke til at nedbryde den negative sociale arv for udsatte børn og unge
med svag familiebaggrund, herunder bidrage til nye sociale relationer og på
længere sigt øget livskvalitet. Fritidsaktiviteter kan endvidere bidrage til at
styrke udsatte børn og unges sociale kompetencer og netværk, ligesom det kan
bidrage med positive oplevelser i dagligdagen”
Se mere om den generelle Ungeindsats på Morsø Kommunes hjemmeside eller her
Formålet med projektet er
- at sikre alle børn og unge lige muligheder for deltagelse i fritidsaktiviteter
- at få integreret børn og unge i udsatte positioner i positive fællesskaber i
deres fritid, som dækker deres behov. - at udvikle metoder, der understøtter integrationen af stærkt udsatte børn og
unge i positive fællesskaber i fritiden. - at forældrenes engagement i børnenes / de unges deltagelse i
fritidsaktiviteter støttes.
Fritidsaktiviteterne skal være medvirkende til at styrke
børnenes / de unges selvværd, deres sociale kompetencer og relationer, deres
fysiske udfoldelse samt give dem positive oplevelser i hverdagen.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.